DTS Headphone:X

Da DTS Headphone:X blev præsenteret for første gang på årets CES messe i Las Vegas, slog det benene væk under de fleste. 

imgres

 

Det er langt fra første gang audioverdenen er blevet præsenteret for simuleret surround sound til høretelefoner. Mange har tidligere forsøgt at genskabe biografens mange højttalere og den dertilhørende indlevelse i filmen. Indtil videre har Dolby med deres Dolby H/P haft det bedste bud. Problemet med Dolby H/P er, at det kræver relativt meget processorkraft, og det har derfor primært været at finde i surround receivere. Altså i et produkt der i forvejen kan skabe den “rigtige” surroundoplevelse. Nyttigt hvis man har sovende børn eller sure naboer, men ikke noget der som sådan fik greb i markedet.

 

Med DTS Headphone:X lader det til at ændre sig.

Det er planen fra DTS’ side at implementere muligheden for DTS Headphone:X i både smartphons og tablets, såvel som hjemmeaudioprodukter.

 

Hvad er DTS Headphone:X?

Groft sagt er det et komplet lydbillede fra et 11.1 surroundsystem nedkodet i filmlydsporet, som så bliver afkodet i afspilleren. Altså lidt ligesom Dolby Pro Logic. Men i stedet for at afkode et stereospor og lave det til et surroundlydspor, tager man en fuldt surroundlydspor, nedkoder det til stereo og simulere de kanaler, som i første omgang var indspillet.

(Meget kort og forenklet fortalt)

 

Demonstrationen

På CES messen, som indtil har været det eneste sted hvor det for alvor er blevet demonstreret var reaktionerne ret ensartet. -Det er fantastisk!

Første demo foregik ved at publikum blev sat i en lille biograf opsat med et 11.1 højttalersystem. På det system blev der spillet en meget enkel lille testsekvens hvor en stemme kom på skift fra hver enkelt højttaler i systemet og fortalte hvilken højttaler der spillede. (Front left, center, front right osv…)

Herefter fik alle udleveret et sæt helt almindelige høretelefoner i ca 5-600kr priselejet, og de kørte testen igen denne gang med DTS Headphone:X i hovedetelefonerne. Det var så overbevisende at alle sad og tog hovedetelefonerne af og på, for at være sikre på der ikke blev snydt.

 

Se nogle af reaktionerne her:

http://m.youtube.com/watch?v=JUJhfDaisMI

Her:

http://m.youtube.com/watch?v=xb3mazv97js

Og her:

http://m.youtube.com/watch?v=Un9reC0AgJw

 

Og ja, jeg ved godt at de to første er “reklamer” fra DTS og at den sidste er et interview med DTS, hvorfor man naturligvis skal tage de pæne ord med et gran salt eller to. Men der findes mange reaktioner på nettet om deres demonstration på CES, og alle jeg har set har været enstemmige.

Headgear.dk havde naturligvis også vores udsendte medarbejder på plettet på DTS’ stand. Og her var meldingen helt den samme. Det fungerer fuldstændig perfekt!

 

Tilbage står det store spørgsmål….

-Hvornår og hvordan kan vi få fat på det?

 

Som sagt er planen at implementere det i bærbare produkter, så kan vil kunne nyde fuld surround, når man for eksempel ser film på sin tablet i toget. Men da det kræver et DTS-HD lydspor at arbejde udfra, må jeg sige at jeg glæder mig til at se hvordan det vil blive tilgængeligt i praksis.

Det bliver næppe tilgængeligt fra stramning så som Netflix, da de ikke engang på stationære afspillere tilbyder den almindelig DTS. Men jeg står da helt klar til at blive positivt overrasket.

 

Du kan læse DTS’ egen beskrivelse af Headphone:X her:

http://www.dts.com/professionals/sound-technologies/headphonex.aspx

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre interessante artikler

Modtag gratis nyhedsbrev

Konkurrencer, produktnyheder og de nyeste anmeldelser
* = Obligatorisk felt