Sennheiser Momentum og Momentum on-ear

Sennheiser Momentum er muligvis nogle af de mest omtalte høretelefonnyheder for tiden, og derfor er vi her på Headgear naturligt nysgerrige på dem.

Sennheiser Momentum

images-2[Læs også vores anmeldelse af over-ear modellen af Sennheiser Momentum]

Sidste år lancerede Sennheiser deres nyeste bud på en lækker topklasse høretelefon, der skulle lyde lige så gode som den skulle se ud. Og de ser virkeligt godt ud. Bøjlen er lavet af metal og er betrukket med et bredt og tykt lag læder med røde stikninger. Puderne er også virkeligt lækre lavet af tykt læder, der sidder rundt om ørene. Hvis altså ikke man har for store øre. Kablet er i samme røde farve som stikningerne. Den fås også i en helt sort version, hvis man synes det bliver for meget med de røde kontraster.

Kopperne holdes fast af en lækker metal-knop med Sennheisers logo på, som glider i bøjlen og giver alt i alt et virkeligt lækkert indtryk af høj byggekvalitet.

Kablet er aftageligt, og sidder i et specielt skrue/klik system, der gør at du ikke kan bruge et tilfældigt kabel, men skal bruge et af de medfølgende kabler. Der medfølger nemlig både et standart kabel og et kabel med tre knapper til at styre iOS enheder, og nogle Android modeller.

Stikket på Momentum er lidt specielt, da kan vippe. Så det kan være et lige stik, eller med en 90 graders vinkel på, eller alt der i mellem. – En ret lækker lille feature…

Den medfølgende taske til Sennheiser Momentum er temmelig stor, til gengæld betyder det at der er plads til at putte høretelefonerne i tasken uden at skulle tage kablet af først. Der medfølger naturligvis også et 6,3mm adapterstik til din hjemme-forstærker.

Som en lukket over-ear høretelefon til omkring 2000,- kroner, er Sennheiser Momentum absolut en hovedtelefon der bør være på din short-list.  -Hvis altså du er villig til at spille en så stor pose penge.

-Hvis ikke så er Sennheiser nu også klar med deres Momentum On-Ear. Lillebroderen der bygger på sammen teknologi, samme lydfilosofi og nogenlunde samme design, men blot lidt mindre, lidt billigere og knapt så luksuspræget.

Momentum On-Ear

Momentum on ear

Der er egentligt flere ligheder mellem den originale Momentum og den nye Momentum On-Ear, end der er forskelle.

Designet på Momentum On-Ear minder som sagt meget om originalen, men kopperne er blevet noget mindre og kan som navnet antyder ikke længer omslutte dit øre, men hviler i stedet på øret. Puderne er af et materiale som Sennheiser kalder Alcantara. Et meget blødt stof som Sennheiser også bruger på flere af deres andre modeller. Blandt andet deres HD 800 serie.

Bøjlen er stadig i metal, og det er ligesom på storebror betrukket af ægte læder, men på On-Ear modellen er det glatte læder skiftet ud med ruskind. Der medfølger også her en ret stor transport taske, men også en mindre pose, som ikke beskytter hovedtelefonen så meget, men til gengæld fylder meget mindre i tasken. Der er også her to kabler med, et med og et uden knapper til at styre iOS enheder. Der er også rygter om at der er en Android version på vej. Om den blot er en version uden kablet med knapper på, eller om der kommer et kable med, der er specielt lavet til Android, må tiden vise.

Med på farten

Da On-Ear versionen nok er mere tiltænkt bærbart brug, er 6,3 mm adapteren sparet væk, til gengæld er der gjort lidt mere ud af looks og lethed.

Selvom den kun er 30 gram lettere end sin storebror, virker Momentum On-Ear meget mindre og lettere, og den er da også meget mere tænkt som en bærbar hovedtelefon end sin storebror. Det kan man også se på de fire farver den kommer i. Blå, grøn, pink og cream-hvid. Selvom det måske ikke lyder som de mest oplagte farver at vælge sine høretelefoner i, så ser de alle brand godt ud, og har masser af wow-faktor. Når man ser dem, er man ikke i tvivl at det er en kvalitetshøretelefon.

Sennheiser Momentum On-Ear koster i omegnen af 1700,- kroner.

Prisoversigt for Sennheiser Momentum i sort

Grundet Sennheiser Momentums store popularitet, følger vi løbende prisen i de webshops vi kan se fører dem i sortiment. Vi opdaterer priserne et par gange om ugen, så du har mulighed for at se hvor de kan købes billigst. Finder du en bedre pris, et sted så smid endelig en kommentar nedenfor, så vi kan opdatere skemaet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre interessante artikler

Modtag gratis nyhedsbrev

Konkurrencer, produktnyheder og de nyeste anmeldelser
* = Obligatorisk felt