Steelseries Siberia V2 Gaming headset

Steelseries Siberia V2 er et headset primært lavet til gaming, og findes i mange forskellige versioner. Siberia V2 er en af Steelseries´ mest populære modeller, og også en af de mest populære høretelefoner, eller headsets som nok er den mere korrekte betegnelse, til gaming.

Lad mig starte med at tage den store ærlighedshat på.

Jeg er ikke selv gamer, og vil nok aldrig falde i kategorien af brugere der vil få brug for at chatte med medspillere hvis jeg endelig skulle spille. Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan finde gaming headsets enormt interessante…

-Der stilles nemlig en bunke andre krav til gaming headsets, end der gør til et sæt almindelige høretelefoner.

 

v2_red_2

Steelseries Siberia V2 i rød

 

Steelseries Siberia V2 er et decideret gaming headset. Den grundlæggende forskel på et sæt almindelige hovedtelefoner og et headset er, at der på et headset også er en mikrofon, så man kan tale, eller chatte om man vil, med sine medspillere online.

 

På Siberian V2 er mic´en gemt i den venstre høretelefon og kan trækkes ud når den skal bruges, og skubbes ind igen, hvis den ikke skal bruges.

 

Rent kabelmæssigt stiller mikrofonen jo krav om et ekstra kabel, i forhold til almindelige hovedtelefoner. Det har Steelseries løst på flere måder, afhængig af hvad de skal bruges til. Siberian V2 findes i flere forskellige versioner afhængig af hvad dine krav er.

Fælles for dem er at designet, mikrofonen og selve enheden er den samme.

 

Siberia V2, er udført i hårdt plast, og er ret letvægt. Enheden er 50mm og placeret i et lukket kabinet. Den lukkede konstruktion, sammen med de tykke puder der kan omslutte hele øret er med til at isolere dig fra omverdenen, og omverdenen fra dig. Den passive støjreduktion er ret vigtig i forbindelse med spil. Da du gerne skulle kunne placere dig i spillet uden at blive forstyrret af lyde der stammer fra ”den virkelige verden”.

Mikrofonen er i rimelig god kvalitet, selvom nogle klager over en smule statisk støj fra den.

 

Komforten på høretelefoner er ret stor, bland andet fordi den er ret fleksibel og kan passe til næsten alle størrelser hoveder. Den strop der hviler på hovedet er betrukket med læder, og er hængt op i nogle små wire der er fjederbelastet, så de selv udvider sig i forhold til hovedet.

 

Designmæssigt er Siberian V2 en smule opsigtsvækkende. Det er en rimelig stor høretelefon, og kan fås i en del farver.

 

Steelseries Siberian V2 kan som sagt fås i flere variationer som jeg vil prøve at gå i gennem, så du kan finde den version der passer til netop det, du skal bruge den til.

 

Standartversionen

Den version der blot hedder Siberian V2 er nok, hvad vi kan kalde standartversionen. Den har et helt almindeligt 3,5 mm jack stik og passer på stort hvad som helst af bærbart udstyr.

Den har en lille boks på kablet med en volumenkontrol.

Siberian V2 kan som sagt fås i mange farver. Pt. 12 forskellige farver inklusiv en Counter Stike version i sløringsmønster, en gul Natus Vince Edition og en pink version der støtter den

internationale Breast Cancer Research Foundation.

 

Siberian V2 for iPod, iPhone og iPad

Denne model adskiller sig ikke meget fra standartmodellen, men har i stedet for det almindelig 3,5 mm stereo jack og volumenkontrollen på ledningen, et 3,5mm jack med mic. (samme stik, men blot med tre led, så der er en ledning til mikrofonen også.) samt en fjernbetjening på ledningen, som man kender fra Apples egne ear-buds. Fjernbetjeningen på ledningen på denne model er, (på trods af den både kan styre dit IOS produkt og har indbygget mic) meget mindre en den volumenkontrol der er på standartversionen. I modsætning til standartversionen kan denne model kun fås i hvid.

 

Siberian V2 for PS3 ( og Xbox)

Denne model kommer med en lille Audiomixer samt specielle kabler til at forbinde den til de to populære konsoller PS3 og Xbox.

På Audiomixeren har du separate volumenkontroller til game volumen og Voice chat. Det giver dig altså mulighed for at skrue op og ned for lydene i spillet, separat fra volumen for volumen på de andre medspillere. Der er også en mute knap til din egen mikrofon.

Der er også en rigtig smart feature de kalder Live mix, som skruer ned for lydene i spillet, når nogle taler på chatten. Den kan justeres til at skrue 5dB, 15dB eller 25dB ned for spillydene.

Derudover er der også et separat stik til Xbox Chat.

Denne model kan kun fås i sort.

 

Siberian V2 USB

Her er der tale om et rigtig gaming headset.

USB versionen kommer med et eksternt lydkort der kobles på din PC med USB. Selve lydkortet er meget lille, men er ikke desto mindre spækket med muligheder.

På selve lydkortet, der ikke er meget større den volumenkontrol du også finder på standartmodellen, er der et par knapper inklusiv skru op og ned, men der hvor magien sidder er faktisk i den software der følger med.

Du kan nemlig lave en virtuel 7.1 surround!

Altså en komplet surroundsystem direkte ind i dine høretelefoner. Så du på den måde bedre kan høre hvad der kommer forfra og hvad der kommer bagfra eller fra siden i et spil. En ting som mange gamere elsker.

I softwaren kan du lave adskillige justeringer heriblandt, justering af afstanden til de virtuelle højttalere, eq, bitrate mm.

Det skal dog understreges at der ikke er tale om ægte surround, som hvis du fyldte dit rum op med de 7 højttalere plus subwoofer den forsøger at skabe lyden af. Det er en virtuel surround eller en simulering af surround om du vil.

Men det ændre ikke på det faktum, at der giver bedre 3D effekt end den normale stereo, plus der er masser af justeringer at lege med, hvis du er typen der godt kan lide at sidde og nørde med det.

 

Lydkortet kan også købes separat under navnet Syberia USB Soundcard.

På den måde kan du opgradere dine standart Siberian, eller en hvilken som helst anden hovedtelefon for den sags skyld, til at kunne køre ”7.1”

 

Følg dette link til Steelseries´hjemmeside

LINK

Her kan du se alle de omtalte modelle, se videoer, specs mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre interessante artikler

Modtag gratis nyhedsbrev

Konkurrencer, produktnyheder og de nyeste anmeldelser
* = Obligatorisk felt