Sennheiser CX 680 Sports

Høretelefoner til løb

Hvad sker der når man lader en af verdens førende producenter af kvalitetshøretelefoner samarbejde med en af verdens førende producenter af sportstøj?

Tyske Sennheiser er en af verdens største og mest kendte leverandører af kvalitetshøretelefoner, med et kæmpe udvalg af modeller i alle typer og stort set alle prislejer.  – Og har med deres konstante høje niveau formået hele tiden at være med helt fremme, både på lydkvalitet og holdbarhed.

Med snart 70 års erfaring, ved Sennheiser godt hvordan man laver gode produkter, men det betyder jo ikke at man ikke længere kan lære noget nyt.

Med det i mente startede Sennheiser for nogle år siden et samarbejde med Adidas, om at lave en række høretelefoner til sportsbrug.

Resultatet er blevet en bunke lette høretelefoner, med Sennheisers karakteristiske gode lyd, og Adidas´ evne til at lave sportsudstyr der holder. Også til at blive brugt… -hårdt.

 

Sennheiser CX680 sportCX 680 Sports er en af disse modeller, og på trods af at afløseren CX 685 Sports faktisk allerede er kommet på markedet, så forbliver CX 680 Sports stadig mere populær og er langt lettere af få fat i, end sin nyere søster.

 

Umiddelbart kan CX 680 ligne enhver anden in ear høretelefon. Selve høretelefoner er lavet i sort plast, mens tips og kabel er i en meget opsigtsvækkende neongul.

 

Men en helt almindelig in ear er det alligevel ikke, for der er en lille gummidims på toppen af høretelefonen. Den er sammen med de efterhånden standart tips i forskellige størrelser, med til at holde høretelefonen på plads. Den er lavet af blødt gummi, og er virkelig komfortabel og gør at høretelefonen sidder perfekt, selv under hård træning.

 

Sennheiser anbefaler selv modellen til indendørs brug, da den jo isolerer for støj, og derfor kan være farlig at bruge ude i trafikken. Men det er jo som sådan ikke anderledes end alle andre in ears. Hvis blot ikke du skruer for højt op, burde du nok kunne løbe med den ude i det fri, uden større ballade end med enhver anden høretelefon.

 

Sennheiser CX 680 Sports er, som navnet nok antyder lavet til sportsbrug, hvilket giver visse udfordringer for en hovedtelefon. Men det har Sennheiser og Adidas løst rimeligt godt.

 

For det første er kablet kevlarforstærket, så risikoen for at rykke det i stykker er stærkt formindsket, ligesom kevlarforstærkningen og den specielle gummebelægning også gør at kablet stadig er holdbart og smidigt, selv i stærk frost. Så skulle du være typen der kan finde på at løbe i -15 grader, så er det i hvert fald ikke høretelefonen der holder dig tilbage.

 

Desuden kan CX 680 Sports, ligesom alle de andre modeller i serien i øvrigt, holde til fugt. Så uanset hvor meget du måtte svede under din træning, tager høretelefonen ikke skade. Normal er fugt og elektronik ellers ikke så gode vener, men den indbyggede fugtmembran holder fugten ude.

Faktisk så meget, at man kan rengøre dem under rindende vand.

For det ikke skal være løgn har en af mine venner glemt et par i sin løbejakke og smidt den til vask. Selv en tur i kogevask kunne ikke tage livet af dem.

Dette er dog ikke noget jeg som sådan opfordre til at prøve…

 

Tilbehør

 

Der medfølger udover de obligatoriske tips i forskellige størrelser også forskellige størrelser at den gummedims, der er med til at holde den fast i øret, en opbevaringspose, en klips til at holde ledningen fast på trøjen og et forlængerkabel.

Forlængerkablet har en volumenkontrol på, og kan derfor bruges til at regulere lyden uden at skulle tage sin afspiller op af lommen.

 

Der fås også en version der hedder CX 680i Sports.

Som sådan er det den samme høretelefon, men ”i” modellen har en fjernbetjening på ledningen til at styre Apples afspillere med. Det er naturligvis meget rart, hvis det er en iPod eller iPhone du løber med, men det giver også en lille ”kasse” på ledningen, som nogle synes er lidt i vejen.

Hvis du vælger ”i” modellen, får du ikke forlængerkablet med volumenkontrol på med i købet, da den jo er på ledningen i forvejen.

 

 

Som sagt i starten af artiklen, er der kommet en nyere version der hedder CX 685 Sports. Den adskiller sig ved, udover at være noget mere afdæmpet i farverne, at gummidimsen der holder den fast i øret, er skiftet ud den en lille fjederbelastet plastikdims.

Om den sidder bedre i øret end  CX 680, må være op til den enkelte at bedømme

Link til Youtube video

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre interessante artikler

Modtag gratis nyhedsbrev

Konkurrencer, produktnyheder og de nyeste anmeldelser
* = Obligatorisk felt