AKG Q701

AKG Q701 er i bund og grund ny vin på gammel flaske. Der er tale om en ny version af deres K701, som har været på markedet i flere år. Forskellene er små, men ikke ubetydelige. – Men mere om det senere.

 imgres

Q701 er lavet i samarbejde med den legendariske producer og sangskriver Quincy Jones. Den nu 80 årige Quincy Jones har faktisk bruget AKG høretelefoner i sit arbejde i mange, mange år. Og nu har de så indgået et samarbejde, der indtil videre har resulteret i tre modeller. In-ear modellen Q350, on-ear modellen Q460 og den vi den store over-ear Q701. Alle modellerne er videreudviklet på eksisterende AKG modeller. Der er altså ikke tale om helt nye produkter, men snare kendte modeller, der har fået et face-lift.

AKG Q701 er en ret stor høretelefon, som helt sikkert går i kategorien over-ear. Den store kop kan snildt passe udenom dine ører, og trykker derfor ikke ind på øret, hvilket gør at den er behagelig at have på i længere perioder. Det er en halvåben konstruktion, hvilket gør den mindre velegnet til at bruge i situationer, hvor omgivelserne ikke skal høre din musik. Med den åbne konstruktion får du en virkelig dejlig lyd, der er luftig og enormt detaljeret, men som også gør at du kan høre hvad der sker rundt om dig, og folk rundt om dig, kan også høre hvad du hører. Det vil sige, at den måske ikke er den mest velegnet høretelefon at sidde med i bussen. Til gengæld er den super god hvis du vil høre musik om aftenen uden at forstyrre naboer og sovende børn. I det hele taget er det som sådan ikke en hovedtelefon der er bygget til at blive brugt på farten. Den er for stor og besværlig at have med. Der er ikke engang en kasse eller pose med til at pakke den ned i, og kablet er alt for langt til at have i lommen. AKG Q701 er lavet til Hi-Fi- og studie-brug. Altså i situationer hvor du har brug for at få så god lyd som muligt, uden de kompromiser der nødvendigvis følger med når en høretelefon skal være lille, lukket og kompakt.

 

Aftageligt og langt kabel

Kablet er aftageligt, og sidder fast med et lille trebenet stik, der ligner en microversion af et XLR. Det betyder at det kan skiftes, hvis det skulle gå i stykker. Der følger kabel med i to længder. -Langt og meget langt.

Faktisk er de to kabler henholdsvis 3 og 6 meter, hvilket ingen understreger, at Q701 ikke er lavet til at blive brugt på din iPod. I så fald ville der nok have været kabel med på et sted mellem 1 og 1,5 meter.

De lange kabler er til gengæld virkeligt praktiske, når du skal bruge dem derhjemme. Eksempelvis har jeg lidt over 3 meter fra forstærker til min sofa og min lænestol, så med de fleste høretelefoner skal jeg lægge og rode med forlængerkabler for at kunne nå.

 

Lækre materialer

Der er ingen tvivl om vi er i den lidt dyrere ende af skalaen med Q701, og det skal ikke kun kunne høres, det skal også understøttes at dens overordnet design. Og her skuffer AKG ikke.

Q701 er hele vejen igennem lækkert bygget. Metal og læder er de primære materialer, og selvom Q701 er en stor høretelefon, virker den overraskende elegant. Selvom Quincy Jones må have en svaghed for neongrøn. Q 701 kan fås i tre farver; hvid, sort og neongrøn. Men selv på den hvide og den sorte model, er de medfølgende kabler neongrønne. Det er højest sandsynligt gjort for at Q701 skiller sig ud fra standartmodellen K701. Det kan lyde mærkeligt at en skrigende neongrøn er cool, men jeg synes faktisk den er ret fed. Om end jeg nok ikke ville vælge den helt grønne, så er detaljen med det grønne kable ret cool, og jeg ville ikke selv skifte det ud.

 

Q701 vs K701

Som tidligere nævnt, er Q701 baseret på AKGs topmodel K701. Faktisk er de to næsten identiske. Kosmetisk er der sket et par småting, mest i øjnefaldende er jo nok de grønne kabler, som i modsætning til K701 kan tages af. På K701 er det fastmonteret. I det hele taget gør Q701 lidt mere opmærksom på sig selv i forhold til den lidt mere anonyme K701.

Indmaden i de to modeller er rimelig ens. Begge er bygget op omkring AKGs egen flat-wire svingspoleteknologi. Der, uden at gå for meget ind i den tekniske forklaring, bruger et fladvalset kabel i enhedens svingspole, hvilket ifølge AKG, medfølger en mere præcis og frekvenslineær lydkarakstik.

Følsomheden på Q701 er en smule højere, hvilket gør den mindre overfølsom overfor svage forstærkere. Men derudover er der flere ligheder end forskelle på de to.

 

Tilspilning og høretelefonforstærkere

AKG Q701 (og for så vidt også K701) er en Hi-Fi høretelefon, der helt fra bunden er bygget til at give dig den bedst mulige lyd. Det betyder også at de, ligesom gode højttalere, er en smule besværlig. Hvis du blot tager dem ud af kassen og lytter på dem, vil du nok ikke blive særligt positivt overrasket over dem. Nok nærmest tværtimod. De fleste anmeldelser af Q701 påpeger at de lyder helt forfærdeligt når de er nye. Det vil komme bag på mange, men for dem der er vant til at lege med Hi-Fi højttalere, vil det ikke komme som nogen overraskelse. En god højttaler skal spilles til. Nogle nævner helt op til 100-200 timer på Q701, før de performer optimalt. For de fleste, vil ca. 10 timer dog være rigeligt. Så hvis du ikke er tilfreds med lyden på dem, så slå lige koldt vand i blodet, og lade dem ligge og spille stille og roligt, det skal nok komme.

Det kan også være at du skal kigge lidt på dit kildemateriale. En hi-end høretelefon som Q701 er lavet til at kunne formidle selv små nuancer i musikken, og hvis disse mangler, vil den også fortælle dig det. Q701 er ikke lavet til at spille mp3 i lav opløsning fra en iPod. Giver du den derimod en god høretelefonforstærker, og et ukomprimeret signal, så vil den vokse med opgaven.

I det hele taget, når vi har fat på udstyr i denne klasse, bør du slet ikke overveje mp3. I hvert fald ikke under 320kb/sek.

CD, FLAC, Apple Lossless eller endnu bedre 24 bit musik derimod, vil Q702 elske.

Er du på jagt efter en super høretelefon til hjemmebrug, og er villig til at slippe omkring 3 kilo for den, så bør Q701 helt sikker være på din short-list.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre interessante artikler

Modtag gratis nyhedsbrev

Konkurrencer, produktnyheder og de nyeste anmeldelser
* = Obligatorisk felt