Kategori: AIAIAI
AIAIAI er et ret nyt dansk firma grundlagt i København i 2006. Lige fra starten har visionen været klar: Lav høretelefoner i høj kvalitet, med et minimalistisk design og få dem solgt de rigtige steder. Det lyder naturligvis lettere ens det er, og i praksis er det ikke uproblematisk at lave fancy moderigtige designerhovedtelefoner, som herefter produceres billigt i Kina.
Det tilbagevendende paradoks med AIAIAI er at konventionel logik tilsiger, at de burde være endt op med en bunke flotte farverige høretelefoner med tvivlsom bygge- og lydkvalitet. Hvis vi ser bort fra den kiksede model Capital, er det dog mildest talt ikke tilfældet. Vi bliver kontinuerligt imponerede over lydkvaliteten i AIAAIA’s produkter, og kan generelt anbefale dem som langt mere end bare et kønt ansigt uden substans.
De mest kendte modeller som indtil videre er sendt på markedet er:
- AIAIAI Tracks
- AIAIAI Pipe
- AIAIAI Capital
- AIAIAI TMA-1 (i mange flere forskellige udgaver)
Som der ser ud, har AIAIAI fra dag et haft den strategi at skulle samarbejde med Apple. Grundlæggerne anfører selv, at de har gjort meget ud af ikke at brande sig selv for meget gennem annoncekampagner, men har benyttet samarbejdet med en lang række DJs til at få slået deres brand fast hos målgruppen.
I en lang række tilfælde har de pågældende DJ’s ikke bare været med til at udbrede kendskabet til AIAIAI, men har været aktivt involveret i processen med at designe og tune høretelefonerne. Den slags giver street cred, hvis det gøres ordentligt. Herefter gik de direkte i struben på Apple. Ønsket om at samarbejde med Apple, gik i opfyldelse i starten af 2011, og AIAIAI er vokset rigtig hurtigt siden da.
Endnu et godt eksempel på AIAIAIs guerilla markedsføring så vi i foråret 2013, da høretelefonerne blev sat til salg i Hi-Fi Klubbens butikker i hele Skandinavien. På mest geniale vis lykkedes det AIAIAI at få alle ansatte i Hi-Fi Klubbens butikker til at gå rundt med AIAIAIs høretelefoner om halsen i flere uger mens de betjente kunder. Markedsføring som det ellers er svært at købe sig til. Selv hvis de ansatte efter perioden med de nye hovedtelefoner ikke har ønsket at beholde dem, er de ganske givet foræret væk til nogen som har fortalt historien videre om at de har fået dem fra en i Hi-Fi Klubben. Smart markedsføring.
Designsiden af AIAIAI har været bærende for deres succes i første omgang, og Tracks modellen, som giver klare associationer til de oprindelige Sony Walkman hovedtelefoner er universelt anerkendt som et fantastisk design, som da også løb med den prestigefyldte Dansk Design Pris i 2010.Juryen udtalte:
AIAIAI vinder Den Danske Designpris for hovedtelefonen Tracks, der med et enkelt design og på enkel vis løser de flestes behov til en konkurrencedygtig pris.
Mange konkurrerende produkter er teknisk komplicerede hovedtelefoner i et hightech design. Her er valgt en anden vej: AIAIAIs design er no nonsense design og low-tech i sit udtryk. Produktet er uhøjtideligt, nærmest humoristisk og legende, og giver brugerne mulighed for at personliggøre produktet. Hovedtelefonen giver sig ikke ud for at være mere, end den er.
AIAIAI Tracks er ligesom de øvrige modeller i sortimentet designet af Lars Larsen fra Kilo Design, med input fra en stor gruppe DJ’s som har sikret at produkterne rent faktisk kan bruges i praksis.
Du kan finde manualer i AIAIAI’s høretelefoner her: http://www.aiaiai.dk/user-manuals
AIAIAI Tracks
Søg på Headgear
Modtag gratis nyhedsbrev
-
Over Ear høretelefon Test og anmeldelser Trådløse høretelefoner
Corsair HS70 anmeldelse
af Headgear
-
JBL Everest Elite 700 Bluetooth høretelefon – test og anmeldelse
af Kim F
- Musiktjenester til streaming musik Spotify – musiktjeneste
- Artikler Bluetooth trådløse høretelefoner Bluetooth-teknologien – den store guide
-
Carsten ClausenSkal høretelefoner sluttes til fiber tv box? På forhånd tak…
-
Christina Michou